Fortrolige dokumenter kaster nyt lys over tidligere topchefs rolle i Danske Banks hvidvasksag: »Meget væsentlige« oplysninger var udeladt i advokatrapport

En kold og grå martsdag i 2018 ville formanden i Danmarks største bank dementere en vildfarelse. Han ville garantere noget centralt om den nyligt bestilte advokatundersøgelse om hvidvasksagen, der i de måneder red banken som en mare. Så fra en af de mahognibeklædte stuer i Danske Banks daværende domicil ved Kongens Nytorv forsikrede bestyrelsesformand Ole Andersen offentligheden om, at »hvis nogen tror, at vi med de her undersøgelser har et ønske om at feje noget ind under gulvtæppet, er det fuldstændigt forkert«. Men nu – syv år senere – kan Berlingske på baggrund af flere hundrede siders dybt fortrolige rapporter beskrive en række opsigtsvækkende oplysninger fra undersøgelsen, der aldrig blev lagt frem. De hemmeligholdte oplysninger omhandler blandt andet Danske Banks daværende topchef, nordmanden Thomas Borgen, som advokatfirmaet Bruun & Hjejle frikendte i en 90 sider lang rapport, der blev delt med offentligheden på et stort anlagt pressemøde i september 2018. To eksperter, der har fulgt sagen tæt, er ikke i tvivl om alvoren af de tilbageholdte oplysninger: »Jeg undrer mig meget over, hvordan den offentlige rapport er redigeret. Det er meget væsentlige oplysninger, der er udeladt,« siger den selvstændige hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft og tilføjer, at »det ser klart ud, som om der blev fejet ting ind under gulvtæppet«. CBS-lektor Kalle Johannes Rose, der forsker i hvidvask, vurderer på baggrund af de nye oplysninger, at »Thomas Borgen var lige så vidende som alle andre om, at Estland var højrisiko for banken«. Ifølge juraprofessor Frederik Waage underbygger det hemmeligholdte materiale, at »private virksomheders advokatundersøgelser ikke nødvendigvis har til formål at fortælle hele sandheden om en sag«. »Det er måske den vigtigste lære, man kan drage af at læse dokumenterne her,« siger Frederik Waage, der dog også betoner, at »private virksomheder må organisere deres advokatundersøgelser, som de vil«. De nye oplysninger viser blandt andet: At direktionen i Danske Bank tidligere end hidtil kendt var orienteret om den mangelfulde kontrol i Baltikum, og at ledelsen især var nervøs ved den estiske filial, der blev sagens omdrejningspunkt. At Thomas Borgen allerede tidligt i 2014 direkte modtog oplysninger om, at bankens egen vagthund, den interne revision, havde fejlet totalt i flere år. Og at Thomas Borgen i foråret 2017 ifølge to chefkolleger personligt forhindrede, at banken foretog en grundig undersøgelse af kunder og transaktioner i den estiske filial. Både Thomas Borgens advokat, Danske Bank og advokatfirmaet Bruun & Hjejle påpeger, at de for offentligheden nye oplysninger har været delt med myndighederne, herunder Finanstilsynet, politiet og anklagemyndigheden, der har efterforsket sagen uden at rejse tiltale mod den tidligere ledelse. Deres fulde svar fremgår i faktaboksen i bunden af denne artikel. De hemmelige rapporter bag rapporten Selvom hvidvasksagen er fortid, kæmper Danske Bank fortsat med efterveerne, og så sent som i 2022 accepterede banken rekordstore bøder på i alt over 15 milliarder kroner. Der pågår også stadig erstatningssager mod banken og Thomas Borgen rejst af aktionærer, der vil have dækket deres milliardtab efter den kuldsejlede aktiekurs. I sagerne kan det få afgørende betydning, hvis det viser sig, at bankledelsen reagerede utilstrækkeligt på advarsler eller sad på kritisk viden, som investorerne skulle informeres om. Thomas Borgen blev i 2022 frifundet i den første sag, men afgørelsen blev anket. Hvidvasksagen kom til offentlighedens kendskab, da Berlingske og udenlandske medier i 2017 og 2018 afslørede, at suspekte stråmandsselskaber – med forbindelser til alt fra narkohandel, våbensmugling og korruption – i årevis havde brugt Danske Banks estiske filial til at overføre store milliardbeløb. I kølvandet på afsløringerne søsatte banken flere omfattende undersøgelser, der 19. september 2018 udmundede i offentliggørelsen af en 90 sider lang rapport skrevet og præsenteret af advokatfirmaet Bruun & Hjejles seniorpartner Ole Spiermann. Rapporten konkluderede blandt andet, at 1.500 mistænkelige milliarder var strøget gennem filialen i Estland mellem 2007 og 2015, hvis værn mod hvidvask havde været helt utilstrækkelige. Det blev også konkluderet, at topchef Thomas Borgen, der direkte havde ansvaret for den estiske filial fra 2009 til 2012, ikke havde begået »retlige fejl«. Bruun & Hjejle slog fast, at »i denne periode blev der ikke videregivet advarselssignaler til Thomas Borgen«. Nu viser de nye oplysninger blandt meget andet, at det var en sandhed med modifikationer. Berlingske har fået adgang til to omfattende interne rapporter, der dannede baggrund for den offentliggjorte rapport. Den ene er en såkaldt fact-finding-rapport fra det amerikanske konsulenthus Promontory. Den anden er en intern, væsentlig længere og mere detaljeret version af Bruun & Hjejles offentliggjorte advokatrapport. I det følgende gennemgår Berlingske fire nedslag fra det hidtil mørklagte materiale, der kaster nyt lys over fortællingen om hvidvasksagen – og ikke mindst topchef Thomas Borgens rolle. 1. Intern vagthunds alarmerende besked til Thomas Borgen blev ikke besvaret – eller omtalt Den korte version: Bankens chef for intern revision sendte et alarmerende notat direkte til Thomas Borgen under et af hvidvasksagens centrale forløb. Notatet viser, at topchefen i maj 2014 – mens banken undersøgte advarsler om hvidvask – personligt blev gjort opmærksom på alvorlige svigt fra den interne revision. Den lidt længere version: I julen 2013 havde en whistleblower fra den estiske filial råbt vagt i gevær om filialens suspekte kunder og procedurer. Bankens interne revision havde kort efter bekræftet en række af whistleblowerens påstande, og i februar 2014 nedsatte banken en arbejdsgruppe, der blandt andet overværede filialens gennemgang og udlugning af suspekte kunder. Thomas Borgen blev ifølge Bruun & Hjejles offentlige rapport overordnet orienteret om processen i begyndelsen af 2014. Til gengæld blev det udeladt af rapporten, at Thomas Borgen onsdag den 7. maj 2014 modtog et opsigtsvækkende notat fra chefen for bankens interne revision, Jens Peter Thomassen. I notatet beklagede Thomassen, at intern revision flere år tilbage fejlagtigt havde blåstemplet filialens åbenlyst mangelfulde hvidvaskkontrol. Thomassen forklarede sin chef, at de lokale revisorer »på trods af, at de burde være uafhængige, måske havde følt loyalitet over for banken og ledelsen« i den estiske filial, og at revisionen måske havde haft tendens til at tage gode forklaringer for gode varer uden at efterprøve dem. Den lokale revision havde således haft en overfladisk tilgang til filialens såkaldte compliance og AML, som han forklarede. Compliance handler om overholdelse af regler i bankens procedurer, mens AML er banksprog for værn mod hvidvask. »Set i bakspejlet burde vi have udfordret, om tilgangen på højt niveau var tilstrækkelig til at afdække specifikke svagheder,« skrev chefen for intern revision til Thomas Borgen og beklagede afslutningsvis: »Jeg burde have reageret på dette tidligere – det er mit ansvar.« Thomas Borgen forklarede i 2022 ved Retten i Lyngby – under en erstatningssag anlagt af investorer mod ham – at han ikke modtog alarmerende oplysninger i denne periode, altså i 2014. »Jeg får løbende rapporteringer om, at ting går i henhold til planen. Den helt klare forståelse er, at her var der ingen røde flag,« sagde Borgen under retssagen, hvor han i øvrigt blev frikendt. Ekspertens vurdering: CBS-lektor Kalle Johannes Rose mener, at Jens Peter Thomassens notat til topchefen var en advarsel. »Det giver ikke mening, at man udelader så vigtig en oplysning, hvis man vil være transparent. Det må kategoriseres som en reel advarsel til Thomas Borgen,« siger han. 2. Thomas Borgen blev tilbudt gennemgang af kritiske fund – men svarede ikke Den korte version: Thomas Borgen tog ikke imod tilbuddet, da en direktørkollega i februar 2014 inviterede topchefen til en gennemgang af de alarmerende fund efter whistleblowerens advarsler. Den lidt længere version: I spidsen for arbejdsgruppen – der i februar 2014 var blevet nedsat for at reagere på whistleblowerens påstande – stod Lars Mørch. Mørch, der i dag er topchef i Jyske Bank, havde som chef for Business Banking overtaget ansvaret for den estiske filial efter Thomas Borgen. Tidligt i februar havde to rapporter fra intern revision hurtigt bekræftet en række af whistleblowerens påstande – hvilket som nævnt også fremgik af den offentliggjorte Bruun & Hjejle-rapport. Til gengæld blev det udeladt af rapporten, at Lars Mørch i en e-mail 10. februar 2014 tilbød Thomas Borgen en personlig gennemgang af fundene fra intern revision. Det fremgår blandt andet af Lars Mørchs advokaters skriftlige kommentarer til undersøgelsen, der er vedhæftet som bilag til den interne version af rapporten. Ifølge Lars Mørchs advokater ville Mørch med invitationen »sikre, at han (Thomas Borgen, red.) var fuldt orienteret om problemerne«, men »hr. Borgen besvarede ikke hr. Mørchs e-mail, og han takkede ikke ja til hans tilbud om at gennemgå fundene fra Intern Revision«. E-mailen med invitationen blev nævnt i Bruun & Hjejles gennemgang af sagsforløbet i den hemmelige version af rapporten, men her konkluderede advokatfirmaet blot, at der var »ingen dokumentation for, at sådan et møde fandt sted«. Med andre ord fandt Bruun & Hjejle det ikke relevant, at Thomas Borgen – ifølge Lars Mørchs advokater – aldrig besvarede invitationen. Ekspertens vurdering: Såfremt Thomas Borgen var vidende om invitationen fra Lars Mørch, så undrer den manglende reaktion hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft. »Hvis man antager, at Thomas Borgen har læst e-mailen, så undrer det mig meget, at en topchef ikke vil sættes ind i en så umiddelbart alvorlig sag,« siger han. 3. Bankledelsen var tidligt orienteret om risikoen i Estland Den korte version: I den offentlige rapport blev en række væsentlige oplysninger fra årene, hvor Thomas Borgen havde ansvaret for den estiske filial, udeladt. Eksempelvis var nordmanden »imponeret« over filialens indtjening. Direktionen var samtidig klar over, at kontrollerne i Baltikum var utilstrækkelige, og især Estland vakte bekymring. Den lidt længere version: I efteråret 2009 indtrådte Thomas Borgen i direktionen og fik ansvaret for blandt andet den estiske filial. Allerede i februar 2010 var Thomas Borgen – ifølge en mailkorrespondance mellem to af Borgens chefkolleger – »imponeret« over filialens indtjening og overvejede sågar at udvide, hvis banken var tryg ved filialen. Netop den skyhøje indtjening i den lille estiske filial er sidenhen af eksperter blevet udlagt som et klart faresignal, som topledelsen langt tidligere burde have undersøgt. Men oveni begejstringen var man i koncernledelsen tilsyneladende godt klar over, at den estiske filial var risikabel, viser materialet. I en rapport til direktionen 21. september 2010 fra bankens afdeling for Compliance & AML – der overvåger bankens kontrolsystemer – blev der redegjort for Danske Banks kontrol i Baltikum. Her fremgik følgende passus, der blev helt udeladt af den offentliggjorte Bruun & Hjejle-rapport: »Gennem risikoanalyser i 2009 og 2010 har Group Compliance observeret, at compliance-kulturen og -setuppet i de baltiske lande ikke var på linje med koncernens, og at der ikke var compliance-kontroller på plads til at overvåge compliance-risici.« Det fremgik heller ikke af den offentliggjorte Bruun & Hjejle-rapport, at den daværende chef for Group Compliance & AML, Niels Thor Mikkelsen, i november 2011 havde følgende kommentar om ledelsens syn på den estiske filial: »Estland er det land, hvor bankens ledelse er mest nervøs for vores AML-procedurer på grund af de mange udenlandske kunder med store indskud,« noterede han i forbindelse med en rapport fra intern revision. Det er uvist, i hvilket omfang Thomas Borgen var bekendt med ovenstående oplysninger. Selv afviste han i Retten i Lyngby i 2022 under erstatningssagen, at han fik kendskab til mulige problemer, da han selv havde ansvar for den estiske filial fra 2009 til 2012: »Jeg fik ingen rapporter under min tid som direktionsmedlem og ansvarlig for dette område om, at der var noget galt i forhold til hvidvaskforskrifter i Estland,« sagde Borgen i 2022 fra vidneskranken. Ekspertens vurdering: Kalle Johannes Rose hæfter sig særligt ved Niels Thor Mikkelsens kommentar fra 2011. »Her lyder det direkte, at bankens ledelse er nervøs på grund af en konkret risiko i Estland, der ikke bliver håndteret, og baseret på kommentaren må man formode, at direktionen er vidende om situationen,« siger han. 4. Thomas Borgen bremsede vigtig undersøgelse i foråret 2017 Den korte version: Ifølge to højtstående chefkolleger afviste Thomas Borgen i foråret 2017 at foretage en grundig undersøgelse af transaktioner og kunder i den estiske filial. Den lidt længere version: Ifølge Finanstilsynets rapport fra 3. maj 2018 var et af de »særligt kritisable« forhold ved bankens ageren under hvidvasksagen, at »banken først i september 2017 tog initiativ til en undersøgelse af omfanget af mistænkelige transaktioner og kundeforhold«. Om den undersøgelse konkluderede Bruun & Hjejle i den offentlige rapport, at »i sidste ende var Thomas Borgen afgørende i forhold til beslutningen om at iværksætte de fulde undersøgelser af den estiske filial«. Med andre ord: Undersøgelserne var topchefens fortjeneste, skrev advokatfirmaet. Men de nye oplysninger viser, at Thomas Borgen personligt stod i vejen for, at undersøgelserne blev sat i gang tidligere. For ifølge Anders Meinert Jørgensen, der på daværende tidspunkt havde overtaget jobbet som chef for afdelingen Compliance & AML, foreslog han allerede sådanne undersøgelser i samtaler med topchefen i foråret 2017 efter afsløringer i Berlingske. Men det afviste Thomas Borgen. I stedet for de grundige undersøgelser ønskede Borgen en mindre omfattende årsagsanalyse, som blot skulle undersøge de bagvedliggende grunde til problemerne. Det skrev Anders Meinert Jørgensen i sine kommentarer til Bruun & Hjejles interne rapport, der indgår i det fortrolige materiale. Hans udlægning understøttes desuden af bankens daværende økonomidirektør, Jacob Aarup-Andersen, der i dag er topchef i Carlsberg, som i sine kommentarer påpegede, at han »ikke kan se, at fact-finding-rapporten forholder sig til, at den administrerende direktør ikke ønskede en fuld undersøgelse i foråret 2017«. Selvom Bruun & Hjejle udadtil i den offentlige version af rapporten roste Thomas Borgen for »i sidste ende« at iværksætte undersøgelsen, kritiserede advokaterne i den hemmelige version af rapporten omvendt Borgen for langsommeligheden: Undersøgelsen blev først iværksat i efteråret 2017, og »dette var sent, eftersom man måtte forvente, at en administrerende direktør ville have behov for at vide, om hvidvask havde fundet sted i banken«, skrev Bruun & Hjejle således i den interne rapport. Ekspertens vurdering: Jakob Dedenroth Bernhoft kalder det »endnu et eksempel på, at der blev udeladt relevante oplysninger«. »Det undrer mig særligt, at Bruun & Hjejle selv kritiserede Thomas Borgens langsommelighed i den interne rapport, mens den offentlige rapport modsat giver indtryk af, at han var handlekraftig,« siger han. Borgen, banken og Bruun & Hjejle: Det kan vi ikke kommentere Berlingske har forelagt de udeladte oplysninger og ekspertudsagn for Thomas Borgen, Danske Bank samt seniorpartner Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle og stillet dem en række spørgsmål. Ingen af parterne har ønsket at stille op til interview eller kommentere de enkelte udeladte oplysninger, men de henviser alle på forskellig vis til, at myndighederne har været bekendte med det materiale, Berlingske nu kan beskrive. Derudover henviser Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, til, at det ikke er muligt at kommentere de konkrete forhold på grund af den verserende erstatningssag. Han understreger dog, »at det i sagens natur fuldstændigt kan afvises, at Thomas Borgen skulle have haft indflydelse på undersøgelsens konklusioner«. Om undersøgelsen påpeger Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle i en e-mail, at det ifølge ham tydeligt fremgik i den offentlige rapport, at den var et »resumé« af undersøgelsens fund, men at »centrale og kritisable« forhold blev lagt frem, og at forskellige juridiske hensyn også dengang påvirkede, hvad der kunne offentliggøres. »Vi står ved vores konklusioner og vurderinger. Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interviews og omfattende høringer,« skriver Ole Spiermann. Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, skriver dertil i en e-mail, at Danske Bank længe »har samarbejdet fuldt ud med myndighederne« og fortsat beklager sagen. https://www.berlingske.dk/virksomheder/fortrolige-dokumenter-kaster-nyt-lys-over-tidligere-topchefs-rolle-i